Erfaren konstruktionsingeniør / fagleder med partnerpotentiale 

Hos Torkil Laursen søger vi en erfaren konstruktionsingeniør som ny fag- og
gruppeleder til vores konstruktionsafdeling.

Opgavetyperne i huset spænder vidt – fra projekteringsopgaver i forbindelse med
renovering af kontor- eller boligbygning til ny- og tilbygningsopgaver hos kommuner,
boligselskaber og i erhvervssegmentet. Du får en central deltagende rolle i vores
konstruktions- og bygningskonstruktørafdeling. Som led i et fremtidigt generationsskifte i
ejerkredsen har du desuden mulighed for at blive partner i Torkil Laursen.

Det forventer vi af dig
Som fagleder kommer du til at indgå i alle projektets faser – lige fra de første ideer i
konkurrencefasen til afleveringen af det endelige byggeri. Du står for den løbende kontakt til
både bygherre, entreprenører samt arkitekter og har masser af opbakning fra kompetente
og engagerede kollegaer. Vi forventer desuden:

✓ At du er uddannet konstruktionsingeniør og har en bred viden om dit fag
✓ At du har praktisk tæft – gerne en håndværksmæssig baggrund
✓ At du har lyst til at indgå i alle projektets faser
✓ At du har minimum 10 års erfaring med dit fag
✓ At du minimum er certificeret statiker i KK2 eller har mod på at blive det snarligt
Vores kunder regner med, at du er pragmatisk anlagt og klædt på til at sparre med om
forskellige konstruktionsområder.

Er du vores næste kollega?
Vores organisation er flad – og vi tror mere på coaching og sparring i dagligdagen end
traditionel ledelse. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job blandt yngre og erfarne
kollegaer i et uhøjtideligt miljø, der er drevet af godt humør. Efteruddannelse, god løn efter
kvalifikationer, fleksible arbejdsforhold, madordning, kulturklub og massageordning er blot
noget af det, der gør os til en attraktiv arbejdsplads.

Er du interesseret i at komme med på holdet, så send en ansøgning til helle@peeq.dk og
skriv ” konstruktionsingeniør/fagleder” i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Helle fra Peeq på tlf. 72 20 70 24.

Om os
Torkil Laursen A/S er et mellemstort rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957 med tre fagområder: bærende
konstruktioner, VVS- og elinstallationer. Vi leverer en bred vifte af ingeniørydelser og services til kommuner,
boligorganisationer, virksomheder og private – blandt andet inden for byggeri, energi, indeklima,
skimmelsanering og bæredygtighed. Hovedkontor i Tåstrup og med kontor i Ringsted fra efteråret 2022.